Jeg får Døden trykkes nu i andet oplag

Så kan jeg med stor glæde afsløre, at FØRSTE OPLAG af min dejligt anmelderroste krimi Jeg får Døden er tæt på at være UDSOLGT!
Bogen trykkes i andet oplag snarest muligt.

Du kan dog stadig nå at få fat i tilbageværende eksemplarer af 1. oplag - men tøv ikke, hvis du vil nå at give bogen som julegave.

Litteratursiden: 
" Ane-Marie Kjeldberg har med denne krimi indskrevet sig i rækken af danske kvalitetskrimiforfattere."

Køb fx her.

Dr.theol. Georg Adamsen har anmeldt Jeg får Døden - 4 af 5 stjerner og en ødelagt nattesøvn!

NY ANMELDELSE. 4 af 5 stjerner!
Dr.theol. Georg Adamsen har anmeldt Jeg får Døden. En meget grundig anmeldelse, som munder ud i 4 af 5 stjerner og disse ord:

"Kjeldberg kan sin metier og fastholder mig hele vejen. Undertiden noterer jeg lidt til anmeldelsen ‒ uvelkomne afbrydelser i min læsning. Faktisk falder jeg for fristelsen og læser den færdig ud på de små timer, selv om jeg har travlt og burde sørge for at få min nattesøvn."

Læs hele anmeldelsen her.

Jeg får Døden nu som lydbog fra Lindhardt og Ringhof

Nu er Lindhardt og Ringhofs lydbogsversion af Jeg får Døden udkommet. Jeg er SÅ glad for det blåstempel / skulderklap til min krimi og mig smile-humørikon.

Hos William Dam koster lydbogen kun 132 kr. - smukt og indlevende indlæst af Marian Friborg, som jeg selv har bedt om at få som indlæser, da jeg synes, hun har den helt perfekte stemme og stil til bogen. Bogen leveres pr. mail.

Der er NB en gratis lydprøve at høre - af bogens start. Advarsel: Man kan blive så utryg ved, hvem den mystiske skikkelse er, at man køber bogen - har jeg ladet mig fortælle. Og der er absolut grund til utryghed.

Kan købes i alle netboghandler - men billigst (lige nu) hos William Dam.

Ny anmeldelse: Fin kombination af filosofi og religion med jævnligt tilsatte tvist af ”Motorsavsmassakren” og ” Rædslernes nat”

Ih, der sker så meget godt og spændende for mig på bogfronten lige for tiden, at jeg næsten ikke selv kan følge med. Og minsandten om der ikke nu er dukket en helt SPRITNY SUPER-ANMELDELSE op af JEG FÅR DØDEN! Anmelder på Saxo, Gitte B. giver 4 af 5 stjerner og skriver:

"Jeg får døden, af Ane-Marie Kjeldberg, er en anderledes krimi fyldt med alternative behandlere, store livsfilosofiske tanker og overvejelser og et kæmpe persongalleri, som forfatteren på fineste vis formår at holde sammenkædet.

Sygehuspræsten Ester og den unge psykolog Andreas finder hinanden i et fællesskab omkring den afdøde Hellle, da kæresten Minnanette står ved hendes dødsleje på sygehuset og har brug for støtte i sorgen over tabet af sin livsledsagerske.
De to undres over den måde Hellle er død på, og det sætter gang i en større undersøgelse fra deres side, hvor de kommer i kontakt med en masse mennesker, fra mange forskellige miljøer i Danmark.

Begge hovedpersoner er intelligente og vidende mennesker, som ikke giver op uanset de udsættes for trusler på egen person. Ane-Marie Kjeldberg fører os igennem dette brogede galleri med sikker hånd, og hun lader jævnligt hovedpersonerne repetere forløbet i form af samtaler, hvor de to selv forsøger at samle trådene i den her spegede sag, som måske - måske ikke - er en forbrydelse.

Forfatterens debutkrimi er en fin kombination af filosofi og religion med jævnligt tilsatte tvist af ”Motorsavsmassakren” og ” Rædslernes nat”, og hun holder spændingen lige til det sidste."

Køb bogen her.

ÅRETS JULE-OVERRASKELSE TIL DEN KRÆSNE KRIMILÆSER

"Ane-Marie Kjeldberg har med denne krimi indskrevet sig i rækken af danske kvalitetskrimiforfattere." Litteratursiden

"'Jeg får døden' er en anderledes krimi fyldt med alternative behandlere, store livsfilosofiske tanker og overvejelser". "Begge hovedpersoner er intelligente og vidende mennesker". Læser/Saxo

"Et bud på hvordan man kan udvide genren og hvad der kan få os læsere til måske at hive endnu et par krimier ned fra hylden uden at stå tilbage med følelsen af krimi-deja vu". Københavnerliv.dk"

Køb Jeg får Døden fx her.

Ny anmeldelse: "En krimi uden dystopiske politimænd eller selvmordstruede detektiver – herligt!"

Ny dejlig anmeldelse af Ane-Marie Kjeldbergs krimi 'Jeg får døden'. Citater: "En krimi uden dystopiske politimænd eller selvmordstruede detektiver – herligt!" "Denne krimi er anderledes." "Ane-Marie giver her et bud på hvordan man kan udvide genren og hvad der kan få os læsere til måske at hive endnu et par krimier ned fra hylden uden at stå tilbage med følelsen af krimi-deja vu."

Se hele anmeldelsen på Københavnerliv.dk her.

Spoon River

Genlæser Edgar Lee Masters' Spoon River Anthology fra 1915.

Bogen rammer stadig lige i mellemgulvet, når "Masters raises the dead 'sleeping on the hill' in their village cemetery to tell the truth about their lives".

En bog, der har formet mit forfatterliv. Og mit liv.

Nedgør Jeg får Døden det alternative? Delte meninger

Det er alment kendt for de fleste forfattere - og læsere - at der ikke findes en korrekt måde at læse et givent værk. Når bogen er udgivet, tilhører den læseren, og læseren skriver den så at sige færdig - opfatter, udfylder og tolker ud fra sit eget ståsted, liv og erfaring.

Så egentlig gentager jeg blot, hvad de fleste uden tvivl ved.

Men i disse uger oplever jeg det - som jeg har oplevet det ved udgivelse af mine to forrige romaner - meget markant.
Læsere og anmeldere kommenterer min nyudkomne krimi 'Jeg får døden' - og et gentagent tema i kommentarerne er det alternativt spirituelle/helbreder- miljø, hvori en række døds- og overfald sker.  De hidtidige anmeldelser af bogen er alle (særdeles) positive, men omkring bogens (og min) holdning til de alternative er anmelderne ikke enige:

Litteratursidens Erling Lykke skriver: "Selv om romanen foregår i alternative kredse, synes Ane-Marie Kjeldberg at have en nøgtern og sober holdning til healere, clairvoyante, numerologi o.l. Romanen er tydeligvis ikke skrevet med henblik på at nedgøre den side af behandlersystemet. "  (Hele anmeldelsen kan ses her.)

Krimisiden.dk er enig: "Og forfatteren behandler den spirituelle verden på en sober måde. Og som et fint afsæt til sin krimi." (Se mere her.) 

Derimod skriver mag. art. Louise C. Larsen i sin ellers rosende anmeldelse: "Vi møder kun entydigheden i opdagernes møde med "alternativitet" – som var et ord, jeg ikke kendte og har det dårligt med som den klippevæg af afvisning, det indeholder. Hver gang vi udenfor fiktionens verden spiser et hvidløg, er vi jo dog selv "alternativister", ifølge lægestanden, for hvidløgs virkning er jo ikke bevist, som de hævder – jeg savnede en leg med de tos egen faglighed, en tvivl, en refleksion over deres respektive ståsteder i og med, at de to indbyrdes som præst og psykolog allerede må støde sammen og dermed være mere end bevidste om, at fagligheder jo til syvende og sidst er en konstruktion." (Hele anmeldelsen her.)

På Goodreads synes brugeren Svend Erik at være enig med Louise C. Larsen om, at bogen/jeg afviser det alternative. Dog lader det til, at han finder det velfortjent: "En historie om det 'alternatives' forløjede grusomheder og forretningsmetoder, set med hospitalspræsten Esters og den unge psykolog Andreas øjne, i deres forsøg på at opklare et besynderligt dødsfald. 'Jeg får Døden' kommer rundt i et mystisk dødsfald og mærkelige kroge i den 'alternative' verdens kaos af magt, penge, fup & fiduser & numerologi på underholdende og troværdig vis." (Se ordene på Goodreads her.) 

Samme bog - læst ganske forskelligt.

Hvor er det dejligt at opleve, at min krimi har dette rum for tolkning omkring et emne, som er et dybt alvorligt tema og fundamentet for hele bogens handling!

---

(Og hvad er forfatterens egen holdning så til alternativ helbredelse og tro? Jo, hun ser en del særdeles gavnligt og lødigt på feltet. Men hun ser også useriøsitet, uansvarlighed - og uhyggelige glimt af "fup & fiduser", som Goodreads-læseren formulerer det. Har nogen af læserne så læst 'forkert'? Nej, bestemt ikke. Bogen er deres - som sagt indledningsvist.)

---

'Jeg får døden' kan lånes på biblioteket (hvor der dog en del steder er meget lang reservationskø).
Den kan også købes.
Gratis læseprøve (som er i e-bogsformat) kan hentes hos Saxo her.

Skulle det være en kirkegårdskage?

Et af de mere bizarre billeder fra min krimi-inspirations-mappe på Pinterest: Cemetery Cookie Dessert (kirkegårdskagedessert).

Velbekomme!

Skrig i natten

Igen i nat vågnede vi ved en lang serie af skarpe skrig. De kom ude fra haven eller marken lige på den anden side af vesthegnet. Hunden vågnede også og gøede voldsomt.
Sidst var jeg overbevist om, at der var tale om et dyr, som var blevet taget af en ræv eller ulv og ikke dræbt hurtigt nok.

Denne gang fik jeg fornemmelsen af, at der var tale om en fugl. Men hvilken? I alle vores år her har vi ikke hørt sådanne natlige fugleskrig før. Uglerne lyder helt anderledes.

Om jeg blev bange for skrigeriet i mørket? Nej, faktisk ikke. Jeg har altid været mere bange for mennesker og byer, end for dyr, marker, skov og mørke. Hvis det endelig skal være.

Men måske kan lydene give krimi-inspiration.

Dog ville jeg også gerne have dem identificeret ...

Skjult mørke på Pinterest

På Pinterest har jeg oprettet et board med titlen "(Skjult) mørke". Her gemmer jeg billeder, som for mig indeholder krimi-inspiration.
Nogle af dem er ret dystre.
Andre er nok kun dystre for mig. Eller bare inspirerende. Fordi de rummer et muligt mordsted. Eller et plot under opsejling.
Se nærmere her.


''

Lindhardt & Ringhofs indlæser er i gang

Jeg har netop været i kontakt med Lindhardt & Ringhofs indlæser af 'Jeg får døden'.
Hun er nu i gang med at indlæse bogen - og jeg har set et billede af hendes lydstudie. Dejligt at vide, hvor lydbogen bliver til.

Indlæseren hedder Marian Friborg - og jeg har selv fået lov at vælge netop hendes stemme, som jeg kender og sætter pris på fra indlæsninger af andre af mine ting.
En voksen og livserfaren stemme, et smukt dansk - og evne til at vise glimt i øjet. Og uden tvivl også dyb alvor.

Mørket

'Jeg får døden' er min fjerde roman, men min første krimi.
Og hvorfor så pludselig en krimi?

Det handler om mørke.

Jeg har levet med mørke i dele af mit liv.
Min barndom var præget af en (uerkendt) depressiv mor, som havde mange, mange fine og blide sider, men som i lange perioder kun lige akkurat kunne holde sig oppe til at passe sit arbejde og sørge for pænt rent tøj til sig selv og sin datter.
Den var også præget af en far, som var traumatiseret af sin tid som modstandsmand under Anden Verdenskrig. Han håndterede det delvis flot - fuld af energi og glæde ved mange sider af livet (herunder skovene og naturen i øvrigt), og en del af tiden en sød og kærlig far over for sin efternølerdatter. Men ind i mellem kom den uberegnelige vrede og gnistrende hidsighed. Når han var vred, var jeg som barn overbevist om, at han ville kunne komme til at slå mig ihjel, hvis jeg ikke var meget påpasselig.

At holde tand for tunge
Siden kom andre mørker. Og jeg blev voksen i en tid, hvor løsenet var at tale om sine følelser og behov, tale ud, være ærlig og åben. Hvis man gjorde det, ville omgivelserne reagere åbent og positivt, hed det.

Omkring en del ting erfarede jeg i årenes løb, at tidens idéer ikke holdt vand. I hvert fald ikke der, hvor jeg var. Det gav kun endnu mørkere mørke at forsøge at tale ud og formidle. Voldsom vrede eller isnende kulde var i en del tilfælde konsekvensen.

Så en del erfaringer og oplevelser har jeg holdt for mig selv. Måske talt om dem til en enkelt eller to betroede. Andre livserfaringer har jeg aldrig omtalt for nogen.

Dark side of the moon
Samtidig har jeg en stærk hang til glæde.
Jeg forsøger at hæge om glæden, mildheden og skønheden, for de tre bærer mig oppe.
Men mørket er altid med mig - og alligevel har jeg i perioder forvist den del for langt væk fra mit bevidste liv og løbet rundt med et smilende, men lidt for blegt ansigt - et måneansigt måske.

Min skrivning er det, der lader månens bagside være til stede. Der kan jeg vise den. I glimt, i fragmenter, i nye kombinationer.
Og her kommer krimien ind. Her kan jeg virkelig røre ved det, jeg ved (også) findes: Mørket, ondskabsfuldheden, angsten, kulden, raseriet, afmagten, hævnen, straffen. Her kan jeg tale om det på en måde, som jeg selv kan bære. Omskrevet, fulgt til det yderste, gjort til litteratur (eller i det mindste underholdning) og uden risiko for at vække yderligere - ubærlig - kulde, raseri eller hævn i det levende liv. 

Og som den amerikanske krimiforfatter James N. Frey siger det i sin "How to write a damn good mystery":

Krimien er - ideelt - en katharsis, en renselse i forhold til det onde, det mørke, det ustyrlige - og dermed bliver den noget andet og mere end en personlig del af en personlig proces.

Jeg håber, at min dark side of the moon i 'Jeg får døden' får noget af den mørkekonfronterende og dermed fortrøstende funktion.
Jeg håber, at den næste krimi i serien kan komme til at rumme noget af det samme.